Det blev en søndag fyldt med højtidelighed, musik og varme familiemøder, da prinsesse Benedikte sammen med greve Ingolf af Rosenborg og grevinde Sussie af Rosenborg deltog i en ganske særlig festgudstjeneste i Haderslev Domkirke.
Kun fire dage efter kong Haralds begravelse i Oslo Domkirke befandt prinsesse Benedikte sig igen i en domkirke. Denne gang var stemningen og anledningen dog en helt anden. Turen gik til Haderslev, hvor 500-året for Reformationen i byen blev markeret med en stor festgudstjeneste.
Her havde prinsessen sin fætter, greve Ingolf, og hans hustru, grevinde Sussie, ved sin side. For greveparret blev dagen tydeligvis en oplevelse, der gjorde indtryk.
De beskriver festgudstjenesten som særdeles vellykket og fremhæver især den særlige lyd og stemning inde i den historiske domkirke. Kirkens akustik gjorde sit, men kombinationen af de mange gejstlige, domkirkens Pigekor og en næsten fyldt kirke skabte et øjeblik, som greveparret havde svært ved ikke at lade sig rive med af.
Når så mange stemmer sammen sang salmerne, kunne oplevelsen ifølge greve Ingolf og grevinde Sussie næsten ikke blive bedre.Også prædikenen satte sit tydelige præg på dagen. Greveparret fortæller, at biskoppens prædiken på et tidspunkt ligefrem fik en næsten kåd tone. Det passede til den festlige anledning, og netop følelsen af, at dette ikke var en helt almindelig søndag i kirken, var vanskelig at overse.
Samtidig var dagen også en mulighed for et kongeligt familiemøde. Greve Ingolf og grevinde Sussie glædede sig over samværet med prinsesse Benedikte, men ved officielle arrangementer er der naturligvis mange mennesker, som skal hilses på og tales med. Derfor blev dagen både familiær og officiel på samme tid.
Grevinde Sussie ankom til festgudstjenesten i særdeles godt humør og var klædt i et elegant sæt i kraftig helsilke kombineret med en hvid jakke i let cashmere. Begge dele var fra designeren Tania Shakir.
Prinsesse Benedikte, greve Ingolf og grevinde Sussie var langt fra de eneste prominente deltagere. Blandt dagens gæster var biskop Elof Westergaard fra Ribe Stift, biskop Henrik Stubkjær fra Viborg Stift, domprovst Torben Hjul Andersen, biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jacobsen samt Haderslevs borgmester Mads Skau.
Den store markering har dybe historiske rødder. I 1525 var den senere kong Christian III med til at gøre Haderslev til et af de første steder i Danmark, hvor Reformationen blev gennemført. Først 11 år senere blev Reformationen gennemført i resten af Danmark.
Haderslev fik derfor senere tilnavnet Nordens Wittenberg. Forbindelsen går tilbage til den tyske by Wittenberg, hvor Martin Luther i 1517 tog de første afgørende skridt mod Reformationen. Den fælles historie blev siden baggrunden for, at Wittenberg og Haderslev blev venskabsbyer.
Det historiske bånd var også synligt under jubilæumsfejringen. Wittenbergs borgmester, André Seidiger, var nemlig blandt deltagerne ved festgudstjenesten.
For greve Ingolf og grevinde Sussie stod især én ting tilbage efter den store dag: den særlige atmosfære. Kombinationen af den næsten fyldte domkirke, Pigekorets stemmer, salmerne, prædikenen og mødet med prinsesse Benedikte gjorde markeringen til mere end blot endnu et officielt arrangement. Det var en festlig begivenhed, og den stemning kunne mærkes tydeligt.
