Rørende detalje efter prinsesse Astrids sidste farvel – billedet vækker særlig opmærksomhed ved hendes hvilested

Det blev en dag fyldt med stærke følelser, da prinsesse Astrid, fru Ferner, blev fulgt til sit sidste hvil. Efter ceremonien er der nu kommet et billede frem, som på stille og enkel vis fortæller historien om det sidste farvel til den norske prinsesse.Prinsesse Astrid døde den 11. september i en alder af 94 år, og onsdag den 23. september blev hendes gravfærd afholdt i Ris kirke i Oslo.

Her samledes familien og de mennesker, der ønskede at tage afsked med hende.Men efter ceremonien var slut, og gæsterne havde forladt kirken, rettede opmærksomheden sig mod endnu et sted.Et rørende billede viser nemlig et område, der kan være prinsesse Astrids sidste hvilested.

Det er en detalje, der naturligt får en helt særlig betydning efter den følelsesladede dag. For hvor en gravfærd samler familie og venner til det officielle farvel, bliver selve hvilestedet det sted, hvor minderne efterfølgende får lov at leve videre.Prinsesse Astrid havde gennem sit lange liv en særlig position i den norske kongefamilie.Hun var datter af kong Olav 5. og kronprinsesse Märtha og søster til prinsesse Ragnhild og kong Harald. Efter moderens død i 1954 fik Astrid som ung kvinde en vigtig rolle ved sin fars side.

Hun påtog sig officielle opgaver og fungerede i en periode som Norges førstedame. Det var et ansvar, der gjorde hende til et meget synligt medlem af kongefamilien allerede tidligt i livet.Senere ændrede hendes tilværelse sig, da hun i 1961 giftede sig med Johan Martin Ferner.Sammen fik de fem børn: Cathrine, Benedikte, Alexander, Elisabeth og Carl-Christian Ferner.
Prinsesse Märtha Louise, kong Harald, dronning Elizabeth, dronning Sonja, prins Philip, daværende Mette-Marit Tjessem Høiby, daværende kronprins Haakon, prinsesse Astrid og Johan Martin Ferner i 2001.

Familien kom til at fylde meget i prinsesse Astrids liv, men hun bevarede samtidig sin forbindelse til det norske kongehus og fortsatte gennem årene med at deltage ved officielle begivenheder.Derfor blev hendes bortgang også afslutningen på et usædvanligt langt kapitel i den norske kongefamilies historie.

Kun få dage før sin egen død havde prinsesse Astrid selv oplevet et tungt farvel. Hun deltog ved sin lillebror kong Haralds gravfærd, og det blev en af de sidste gange, offentligheden så hende.Kort tid efter kom beskeden om, at Astrid selv var gået bort.Det gør billederne omkring hendes egen afsked endnu mere bevægende.

Ved gravfærden i Ris kirke var både den nærmeste familie og kongelige gæster samlet for at mindes hende. Kirken havde i dagene op til ceremonien forberedt sig på den særlige begivenhed, og også almindelige borgere fik mulighed for at være til stede.Efterfølgende står det stille billede tilbage.

Ingen store ceremonielle bevægelser. Ingen lange taler. Blot et sted, der nu forbindes med den prinsesse, som gennem årtier var en fast del af Norges kongelige familie.Spørgsmålet om prinsesse Astrids sidste hvilested får samtidig en særlig personlig dimension på grund af hendes ægtemand.
Johan Martin Ferner blev bisat fra Ris kirke.

Johan Martin Ferner døde i 2015 efter mere end fem årtiers ægteskab med prinsessen. Parrets lange fælles historie er derfor også en naturlig del af fortællingen om Astrids sidste farvel.Hun efterlod sig ikke alene sine fem børn, men også børnebørn og oldebørn, og dermed en stor familie, der nu skal føre minderne om hende videre.

Prinsesse Astrids liv spændte over næsten et århundrede og gennem flere generationer af den norske kongefamilie. Hun oplevede både sin fars regeringstid, sin lillebrors tid som konge og de yngre generationers gradvise indtræden i det officielle royale liv.Alligevel var onsdagens afsked først og fremmest familiens.Bag titlen stod en mor, bedstemor, oldemor og søster, som de nærmeste nu måtte tage afsked med.

Og netop derfor rammer billedet af det mulige sidste hvilested på en anden måde end de mere officielle scener fra dagen.Efter alle forberedelserne og ceremonien er stilheden tilbage.Det er et enkelt motiv, men efter prinsesse Astrids 94 år lange liv bliver betydningen langt større. Et sidste sted, et sidste farvel – og en familiehistorie, der fortsætter, selv om prinsessen ikke længere er her.