Efter kong Haralds død den 28. august står den norske kongefamilie ikke kun tilbage med en stor sorg. Når den tidligere monark nu er blevet stedt til hvile, melder et andet og langt mere praktisk spørgsmål sig også: Hvad skal der ske med de betydelige værdier, han efterlader?Gennem generationer har den norske kongefamilie opbygget en omfattende formue, og kong Harald rådede over værdier i mange forskellige former.Det drejer sig blandt andet om aktier og andre værdipapirer, private ejendomme samt kostbare smykker og tiaraer med en lang historie i kongefamilien.Det er samtidig vigtigt at skelne mellem de ejendomme, der tilhører staten, og de værdier, som kongefamilien selv ejer.
Kongeslottet og Bygdø Kongsgård er statens ejendom og er derfor ikke en del af kong Haralds private formue.Anderledes forholder det sig med flere af de steder, som kong Harald og dronning Sonja har benyttet privat gennem årene.Parret ejer Kongsseteren i Voksenkollen i Oslo, Prinsehytta i Sikkilsdalen i Jotunheimen og en sommerhytte på Mågerø nær Tønsberg.Alene de tre ejendomme repræsenterer efter et skøn meget store værdier.
Den erfarne liebhavermægler Terje Tinholt har anslået deres samlede værdi til omkring 390 millioner norske kroner.Men ejendommene er kun én del af det samlede billede.Kong Harald havde også værdipapirer, ligesom der findes en række historiske smykker og tiaraer, som har fulgt den norske kongefamilie gennem generationer.
Efter hans død skal der derfor træffes beslutninger om, hvordan de forskellige private værdier håndteres.Som udgangspunkt har en ægtefælle efter norske arveregler ret til en fjerdedel af arven, når afdøde efterlader sig børn. De resterende tre fjerdedele fordeles som udgangspunkt mellem børnene.
Det er dog endnu ikke kendt, om dronning Sonja vil sidde i uskiftet bo.Hvis det bliver tilfældet, vil selve fordelingen af arven kunne blive udskudt.Trods de enorme værdier er forventningen ikke nødvendigvis, at familien nu står foran et dramatisk arveopgør.En norsk kongehusekspert vurderer, at kong Harald sandsynligvis allerede for længst havde taget stilling til, hvordan hans værdier skulle håndteres, når tiden kom.
“Jeg vil tro, at arveopgøret i virkeligheden er blevet ordnet for længst, og at familien ved, hvad der skal ske, når den tid kommer. Kong Harald har garanteret sørget for, at alle hans kære er godt sikret. Jeg vil tro, at en del af værdierne, som har fulgt monarken gennem generationer, vil fortsætte med at gøre netop det,” lyder vurderingen.
Netop de værdier, der gennem generationer har været knyttet til monarken, udgør en helt særlig del af arven.Blandt dem findes kostbare juveler og tiaraer.Her er det ikke nødvendigvis kun materialernes økonomiske værdi, der betyder noget. Smykkernes historie og deres tilknytning til kongehuset kan gøre det næsten umuligt at fastsætte en almindelig markedspris.
Historiker og kongehusekspert Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen beskriver genstandene som noget, der i praksis fungerer som kronjuveler.Det betyder, at de til enhver tid står til rådighed for den siddende monark.Han fremhæver samtidig, at historien bag juvelerne kan øge deres værdi markant.
“Disse juveler får en endnu større værdi på grund af den historie, der knytter sig til dem. Det ser vi ved auktioner. Det er stort set umuligt at sætte en pris på dem,” forklarer Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen.Dermed består kong Haralds efterladte værdier af meget mere end traditionelle økonomiske aktiver.Nogle af genstandene bærer en kongelig historie, der går gennem flere generationer, og kan derfor forventes fortsat at have en særlig funktion omkring den norske monark.
Samtidig viser tallene omkring kongefamiliens økonomi, hvilke betydelige beløb der har været knyttet til de royale opgaver.I 2026 modtog kong Harald og dronning Sonja 16,2 millioner norske kroner i apanage, mens det nye kongepar modtog 13,5 millioner norske kroner fra staten.
Nu står familien tilbage med både private ejendomme, værdipapirer og historiske genstande, som skal håndteres efter kong Haralds død.Præcis hvordan arven bliver fordelt, er endnu ikke offentliggjort. Det vides heller ikke, om dronning Sonja vælger at sidde i uskiftet bo.Men med alene tre private ejendomme vurderet til omkring 390 millioner norske kroner og dertil værdipapirer samt historiske juveler er der tale om en omfattende arv – både økonomisk og historisk.
